Høng Privatskole logo

UNICEF Rettighedsskole

Høng Privatskole er certificeret som UNICEF rettighedsskole

Visdom, Venner & Vitaminer

Fokus i skolen

Høng Privatskole er certificeret som UNICEF rettighedsskole. Fokus i skolens arbejde med børns rettigheder er elevernes trivsel og dannelse som et fundament for et stærkt og åbent læringsmiljø. Værdier som lighed, værdighed, respekt, tolerance og deltagelse er i fokus, når vi aktivt inddrager børnerettighederne i skolens læringsmiljø. Det betyder mere medbestemmelse og inddragelse for eleverne.


Vi ønsker, at alle børn kender til deres rettigheder og samtidig i får en bevidsthed om, hvordan andre børn rundt om i verden har det, på trods

af, at de alle har de samme rettigheder jf. Børnekonventionen. Den kobling vil vi gerne skabe for samtidig at opnår en større forståelse hos eleverne for deres egen situation i hverdagen.


Børns trivsel

Undersøgelser viser, at børns trivsel stiger, jo mere de ved om deres rettigheder og det er jo netop på den baggrund, at UNICEF har udformet konceptet rettighedsskoler. Samtidig har vi på skolen en tradition for at prioritere trivsel højt, så derfor ser vi det som en stor gevinst at samarbejde med UNICEF med fokus at styrke netop dette.

For os handler rettighederne om relationer – relationer mellem børn og mellem børn og voksne. For os stemmer arbejdet med børns rettigheder og skolens værdier godt sammen, og ved at indgå i dette samarbejde med UNICEF styrker vi bevidstheden om netop dette samtidig med, at vi kigger ud i verden.


I en normal skoledag er vi mange sammen og vi ønsker, at alle her på skolen skal have mulighed for at føle tryghed og velvære. Derfor er hensynsfuldhed over for både mennesker og ting en selvfølge. Det at kunne være sammen med andre mennesker, respektere andre og at kunne arbejde sammen med dem vigtigt.


Gennem dette arbejde ønsker vi også at give børnene mulighed for at udvikle sig, så

selvværdsfølelsen styrkes, og forståelsen af egne evner og muligheder øges.


I forbindelse med arbejdet har vi oprettet et rettighedsråd, bestående af elever fra 4.-9. klasse og vores UNICEF-koordinator. Ledelse og bestyrelsen kan deltage efter behov. Vi inddrager eleverne i undersøgelser, hvor de har mulighed for at give en ærlig og anonym tilkendegivelse af deres syn på skolen og deres viden om rettigheder. Alle elevernes besvarelser gennemgås med hjælp af rettighedsrådet og resultaterne skal danne baggrund for årets UNICEF-handleplan.

Share by: